Lorna Gibb: Rare Tongues
- The Secret Stories of Hidden Languages
Atlantic Books, 2025
“From the whistling languages of La Gomera in the Canary Islands and the Hmong
people in East and Southeast Asia, to the wars and clashes in Sri Lanka and the conservation
efforts in Hawaii and New Zealand, Rare Tongues draws attention to how language and
culture are becoming increasingly homogenous, and what we risk losing as a result.
In Rare Tongues, linguist and writer Lorna Gibb explores the history of these languages,
the cultures they belong to and the tales they tell. The languages, and the efforts being
made to preserve them, offer us a glimpse into what we can learn from each of them,
and what they teach us about our planet, about medicine, about indigenous culture and
tradition, even the history of all mankind.
At once entertaining and informative, Lorna Gibb makes a compelling case for the
preservation of the rich linguistic diversity of our world and expertly shows why it
matters for us all.”
Atlantic Books
Her er lidt til sprognørderne.
Lorna Gibb fortæller om sprog, der er ved at forsvinde, men heldigvis også om sprog,
der er ved at genvinde sin kraft.
”Fløjte/Pifte-sprog” fra La Gomera og Tyrkiet, Gælisk, Hawaiiansk osv. er pressede til det
yderste, mens Catalansk, Baskisk og Maori lever og har det godt efter omstændighederne.
Vi kommer godt rundt i verdens sprog og nuancer i denne letlæste og meget fine bog.
Jeg regnede egentlig lidt med, at jeg virkelig skulle stramme mig an i læsningen, men
Gibb er pædagogisk og meget læservenlig; Syntaktiske finurligheder og Fonetiske
skærmydsler er forklaret, så en amatør som mig kan være med – lidt opslag i et leksikon
(det handler mest om aflærte begreber for mit vedkommende) var alt, der skulle til.
Ikke noget med lange digressioner udi i lingvistikken her, men blot drevet af nysgerrighed
kan man så alligevel godt komme på sproglige afveje, hvis man vil – og det vil jeg gerne.
Men pas på, man kan virkelig bruge meget tid på afstikkere for det er jo spændende.
Nå, men det gode med Lorna Gibb er, at hun holder mig i hånden og teksten i kort snor.
Jeg er aldrig i fare for at stå af, for sproget er flydende, enkelt og lige pludselig . . . er man
færdig med bogen.
Og så kan man jo fortsætte med læse fra bogens bibliografi, hvis man vil.
Men jeg holder mine heste her, emnet er simpelthen for vildtvoksende og -favnende.
Men læs endelig videre, når du har læst Rare Tongues.