Jeg ved godt, at vi kun er i august, men alligevel.
For tre måneder siden stødte jeg på årets album. Ja, du læste rigtigt.
Årets album blev fundet allerede i maj måned.
Suzzallos debutalbum er simpelthen fremragende. Med The Quiet Year brager de
gennem lydmuren (i hvert fald min) med et album, der er “an explosive eulogy of
fuzzed-out, ‘90s inspired alt-rock songs that are as anthemic as they are cathartic.”
Jeg kan ikke sige det bedre selv. Hele albummet er et mindeord for Rocky Votolatos
(forsangerens) søn, som døde i en bilulykke. Og hvilket mindeord.
Det er smukt, kantet, eksplosivt og også lidt punket, men det er især stemningen,
der fanger mig.
Den minder lidt om Jeff Buckleys Grace, men er meget mere rå i det musikalske udtryk
(jeg er for øvrigt Vild med Grace, om jeg så må skrive).
Jeg håber, at Suzzallo kommer med flere albums, og til Danmark, men det sidste tvivler
jeg på, da bandet vist er temmelig lokalt forankret – og de har det samme problem
som alle andre kunstnere: De tjener ikke penge nok (til at tage på tour).
Ja, rent faktisk koster det dem et stort gabende hul på bankbogen, spørg bare deux
furieuses, der efter en lille Europatur med Theraphy? nærmest gik bankerot, men
som stadig laver musik, trods alt.
Men så må jeg jo skynde mig at komme til Seatlle, ikke sandt?
Du kan købe albummet på Bandcamp.


