AUTHOR FROM PORTUGAL (1922-2010) – WON THE NOBEL PRIZE IN 1998 José Saramago became a full-time author in his fifties. Before that he worked as a car mechanic and a journalist, among other things. His international breakthrough came with the novel Baltasar and Blimunda, published in 1982. Saramago was an atheist and politically involved in the Communist Party in Portugal, which is reflected in his literary output. His writings were controversial in his native country, and consequently Saramago came to settle on Lanzarote later in life. A CRITICAL VOICE AND A MASTER OF ALLEGORIES His best known novel, Memorial do convent, released in 1982 is the story of a handicapped war veteran and his lover who use a flying machine powered by human will to flee their difficult state of affairs set against the 18th century backdrop of Portugal. (famousauthors.org) José Saramago frequently makes use of allegory in his writing, and fantastic elements are interspersed with a detailed and critical look at

Peter Høeg: De måske egnede Rosinante, 1993 "De måske egnede er beretningen om tre børn på en københavnsk privatskole i begyndelsen af 70’erne, og om deres opdagelse af, at der bag skolens indlæring findes en hensigt og en plan. Selvopholdelsesdrift og nysgerrighed fører dem ud i en undersøgelse af denne plan, en undersøgelse, der rejser spørgsmål om magt, kontrol og opdragelse, og som siden leder videre bagud til gåden om, hvad tid overhovedet er." (Gyldendal) Peter Høegs De måske egnede skabte ravage i andedammen, da den udkom. Flere anmeldere mente, at han var på kant med injurieloven, da man kunne genkende steder og personer, og når forfatteren hed det samme som hovedpersonen, så måtte der jo være noget om snakken. Ak ja, det er mange år siden. Nu kender alle til autofiktion, som i parentes bemærket også eksisterede før termen "Autofiktion", bare tænk på Celines Rejsen til nattens ende. Nu "ved" vi allesammen, at forfatteren "snyder" os . . . Som om de ikke har gjort det altid. På

Som du måske ved, laver jeg også musik. Det er snart 10 år siden, jeg kastede mig ud i denne skønne kunst. Jeg ville lave en video i forbindelse med min roman Indgange (2017), så jeg satte mig ind til et klaver på min daværende arbejdsplads og legede lidt. Det kom der en lille trailer ud af, som jeg fik meget ros for, både for billedmaterialet og musikken. Og så vidste jeg, at det her var noget, jeg ville lave mere af. Så efter en meget stejl læringskurve, utallige forsøg med at finde ud af, hvad det var jeg ville, kom Parallax_Incursion til verden. Og i 2020 var jeg klar. Lidt efter lidt kom der hold på formerne, og mit første egentlige album blev lagt på Bandcamp. Dér hvor det hele faldt på plads var med albumet Dead Language Sequencer. Før det skete lagde jeg dog to andre albums op, der ikke var Ambient, men mere eksperimenterende. Og denne glæde ved at lave musik, der måske falder lidt uden for rammerne, har jeg stadig. Men i virkeligheden begyndte det hele i 1984, den dag Tom og j

Paris, 1998. Vi går rundt i kvarteret omkring Louvre, køen er lang, tiden kort, mens tålmodigheden er placeret i den lange kø. Så vi dasker lidt rundt i Jardin des Tuileries. Alt er nydeligt, friseret og en lille smule fersk. Det har regnet lidt, men solen er fremme igen. Vi går hen mod nogle bænke for at sidde lidt ned. Da vi har siddet og nydt udsigten lidt, hvisker hun til mig: "Ham dér henne på bænken til højre. Er det ikke ham forfatteren, du kan lide?" Jeg kniber muldvarpeøjnene sammen, forsøger at fokusere, men jeg kan bare se en gråhåret mand, der sidder og misser op mod solen. "Æh, hvem?", siger jeg og tænker på alle mulige forfattere, jeg kan lide, Richard Ford, William Gibson, Arthur C. Clarke, Thomas Mann (ved godt, at vi er milevidt fra T. Mann i tid, men ikke desto mindre). "Ham du læser, eller genlæser, hvad ved jeg" Nu vågner jeg op. Jeg er ved at genlæse "Dame, konge, es, spion", og jeg render faktisk rundt med bogen i min taske. Jeg sidder som en utidig kostskoledreng

Endelig kom der en blogfunktion på mit hotel. Det har været savnet. I stedet for at linke til en eller anden blogdims, ud af huset, kan jeg nu koble alle mine sysler sammen her. Og hvad vil jeg så skrive om? Mig selvfølgelig. Om mine skriverier, musik, film og så videre. Det er ikke uden grund, at min tagline er clauswillumsen.dk Ord Musik Film. Her på ARSSKRIPTVM vil jeg skrive om det, jeg laver. Men jeg vil også anmelde bøger, film, musik, kunst. Kort sagt: Have en mening om alt muligt. Og måske vil jeg også skrive lidt digte, små noveller m.m. - eksklusivt til denne blog. Håber du vil være med. Og velkommen til forresten.